Are you sure you want to delete this item? Are you sure you want to delete these 0 items?

Download

Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists. Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.

Processing...

Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.

Add assets to album

  • To små børn ved julekalender med Bramming nisser, 1957
    Personer
    0
    To små børn, sandsynligvis et søskendepar, fotograferet ved juletid med nissehuer. Deres opmærksomhed er rettet mod den tredimensionelle julekalender, som hænger foran dem, udformet som en luftballon fyldt af kravlenisser. Julekalenderen blev tegnet af Frederik Bramming (1911–1991), kendt som ophavsmanden til begrebet kravlenisser. Begrebet fik sin ankomst i 1947, da Bramming lancerede sit første klippeark med kravlenisser. De karakteristiske nisser fandt også vej til en række tredimensionelle julekalendere, som opnåede høj popularitet i 1950'erne og 1960’erne. Billedet er bestilt af fru Jørgensen, Langelandsvej 5 (på adressen boede bogholder J. U. Jørgensen).
  • Traditionel Fanødragt til arbejde. 1945/1950
    Beklædning i almindelighed
    Erhvervsliv
    Billedet er sandsynligvis fra Nordbydagene et sted mellem 1945 og 1950. Nordbydagene kom senere til at hedde Fannikkerdagene. Kvinden i midten bærer ikke en religiøs klædning, men en praktisk klædning, en strude. Struden blev taget i brug for at skåne ansigtet mod sol, vejr og sand. Skulle man arbejde på mere våde, snavsede eller blæsende steder kom kiltbåndet på, det er det røde bånd, der sidder stramt under hoftehøjde for at holde skørterne fri af vand på stranden, stubbe på marken og andet
  • Luftfoto med bl.a. Lergravsparken, 1957
    Bydele og forstæder
    Farvande, fjorde, søer, vandløb, moser m.m.
    Steder
    Luftfoto med Lergravsparken nederst i billedet. Horisontalt ses Ribegade, til venstre er det Blichers Alle og Grundtvigs Alle ses til højre. På den tomme plads midt i billedet blev Grundtvigskirken senere bygget og indviet i 1969. Rækkehusene til højre er Rørkjærhuse, 47 rækkehuse opført mellem 1944-48 af Esbjerg Boligselskab A/S, senere Esbjerg Almennyttige Boligselskab. De blev i tiden kaldt "morder husene", fordi læge Else Anderskouv var blevet myrdet der i 1948. Billedet er bestilt af pastor Damgaard.
  • Hoffmanns Maskinfabrik, 1947
    Maskinteknik i almindelighed
    Erhvervsliv
    Fra Carl B. Hoffmanns Maskinfabrik, hvor der arbejdes i støberiet. Det flydende jern hældes i formkasserne. Virksomheden, der bl.a. lavede gravemaskiner til teglværker, havde omkring 100 ansatte her i 1947. I bagrunden ses Elvardt Thorsø som nr. 2 fra venstre.
  • Udsigt fra Vandtårnet ca. 1960
    Bydele og forstæder
    Steder
    Udsigt fra Vandtårnet ca. 1960 mod ca. NØ. I venstre side ses tårnet på det gamle Ting- og Arresthus og den krumryggede bygning i højre side er den daværende ESA-Bio, senere Esbjerg Teater og nu noget helt andet.
  • Udsigt fra Vandtårn mod Vandtårn ca. 1960
    Bydele og forstæder
    Steder
    Udsigt fra Vandtårnet ca. 1960 mod N. I højre side ses Tårnet på ting- og Arrestbygningen. Den sorte tingest skråt ovenover er vandtårnet "Gryden" på Nygårdsvej mellem Torvegade og Finsensgade. omtrent i horisontlinien ses de nye boligblokke på Spangsbjerg Kirkevej. En meget stor del af bygningerne på dette billede er forsvundet og udsigten nu (2015) noget anderledes.
  • Forsiden af dagbladet Vestkysten, august 1980
    Erhvervsliv
    Pressevæsen
    Forsiden af dagbladet Vestkysten fra den 15. august 1980, hvor der bl.a. er omtale af en sønderjysk virksomhed, der har planer om at gå ind i offshore aktiviteter på Esbjerg Havn.
  • juletravlhed på Postkontoret, december 1942
    Postvæsen
    Offentlige myndigheder
    Juletravlhed på Esbjerg Postkontor i december 1942. Den 22. december var der sendt 11.000 pakker, hvilket var det samme som året før. En af grundene var, at man ikke længere måtte sende flæskesteg med pakkeposten. Der var samtidig sendt 114.000 breve. Til disse var der solgt frimærker for 78.000 kr.
  • Hotel Spangsberg, facadefoto 1877.
    Hotel og restaurationsvæsen
    Erhvervsliv
    Facadebillede af Hotel Spangsberg, som blev opført 1875 af Morten Spangsberg. Facaden mod Havnegade blev udvidet i 1877. Teatersalen blev opført i 1882 og i 1890 blev hjørnegrunden ved Stormgade bebygget. På billedet ses personalet uden for hotellet.
  • Posthuset, Havnegade 27, ca. 1890.
    Postvæsen
    Offentlige myndigheder
    Det gamle posthus i Havnegade 27 var det første posthus i Esbjerg. Det fungerede som posthus fra 1888 til 1908.
  • Broen på en Englandsbåd. Udateret
    Erhvervsliv
    Transportmidler på vandet i almindelighed
    Broen på en af DFDS' mange Englandsbåde. Fru Skipper står til rors muligvis på "Kronprins Frederik" eller "Kronprinsesse Ingrid". Kaptajnen til venstre er Harald Thomsen (f. 1905).
  • Portrætfoto af pastor Heinrich Doods, 1957
    Personer
    0
    Portrætfoto af pastor Heinrich J. Doods, Nørregade 61, som også er bestiller af billedet. Pastor Heinrich J. Doods blev født i 1909 og var sognepræst ved Sankt Nikolai Kirke fra 1952-1968. Han kom til landet i sommeren 1939 og fungerede som præst i Svendborg og senere i Nyborg indtil november 1952, hvor han kom til Esbjerg. Doods var med til at skaffe midler til den nuværende kirke, Kirkegade 58, gennem indsamlinger i Tyskland og Danmark. Han døde pludseligt i Tyskland i 1968 på en af sine indsamlingsrejser kun 59 år gammel. Herved nåede han ikke at se sin vision blive realiseret - den nye Sankt Nikolaj Kirke blev først indviet 16. november 1969.
  • Portrætfoto af pastor Heinrich Doods, 1957
    Personer
    0
    Portrætfoto af pastor Heinrich J. Doods, Nørregade 61, som også er bestiller af billedet. Pastor Heinrich J. Doods blev født i 1909 og var sognepræst ved Sankt Nikolai Kirke fra 1952-1968. Han kom til landet i sommeren 1939 og fungerede som præst i Svendborg og senere i Nyborg indtil november 1952, hvor han kom til Esbjerg. Doods var med til at skaffe midler til den nuværende kirke, Kirkegade 58, gennem indsamlinger i Tyskland og Danmark. Han døde pludseligt i Tyskland i 1968 på en af sine indsamlingsrejser kun 59 år gammel. Herved nåede han ikke at se sin vision blive realiseret - den nye Sankt Nikolaj Kirke blev først indviet 16. november 1969.
  • Udstillingsvindue hos herretøjsforretningen Boston, 1957
    Enkelte almene handelsfirmaer
    Erhvervsliv
    Udstillingsvindue ved juletid hos herretøjsforretningen Boston, Kongensgade 64, som også er bestilller af billedet.
  • Udstillingsvindue ved slagterforretningen Wohlert, 1957
    Slagterier og slagterihåndværk
    Erhvervsliv
    Udstillingsvindue ved juletid hos slagterforretningen Wohlert. Forretningen blev først i 1960rne overtaget af slagtermester Børge Bolding. Billedet er bestilt af slagter Wohlert, Kongensgade 30.
  • To små børn er tilskuere, 1957
    Personer
    0
    To små børn med nissehuer er tilskuere sandsynligvis ved en gymnastikopvisning - muligvis er der tale om skolegymnastik på Palads Hotel. Den lille "nisse" som ses forrest i billedet ser ud til at kede sig. Damen ved klaveret er måske Else Howlett (1910-1987), som spillede klaver til gymnasik. Ingen bestiller af billedet.
  • Esbjerg Rockfestival, 4. juni 1994
    Kultur, fritid og historie
    Musik
    Lørdag den 4. juni fandt den årlige Esbjerg Rocckfestival sted i Gryden i Vognsbøl. Blandt kunsterne var Bonnie Tyler, Status Quo, Deep Purple, ELO, Steve Harley, Smokie og Suzi Quatro. Bybusserne strejkede denne lørdag, men det ser ud til, at festivaldeltagerne alligevel fandt derud. Kan det være Francis Rossi fra Status Quo, der ses på storskærmen?