Are you sure you want to delete this item? Are you sure you want to delete these 0 items?

Download

Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists. Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.

Processing...

Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.

Add assets to album

  • Gadegennembruddet ved Trianglen. 1976
    Bydele og forstæder
    Steder
    Nedrivning af et af mange huse i forbindelse med "Det Store Gadegennembrud", som det dramatiskt blev kaldt dengang, hvor man udraderede Trianglen og forbandt Strandbygade med den østlige del af Havnegade. Det er her muligvis Strandbygade 16, men det er lidt svært at se. Til venstre for ses huse i Højgade, først hjørnehuset ved Havnegade, så det lave på Højgade 12 osv.. Til højre for den dødsdømte ses Havnegade 96 samt lidt af gavlen på det lille 98, der lå lidt tættere på kantstenen end de andre huse i gaden.
  • Fourfeldt Fyr, september 1957
    Fyrvæsen
    Offentlige myndigheder
    Fourfeldt Fyr, på hjørnet af Sprogøvej og Sdr. Fourfeldtvej. Der er tale om bagfyret ved Sædding Strand Fyr. Bagfyret i Fourfeldt blev sat op i 1953.
  • Advarselsskilt for sprængning, 23. januar 1957
    Havnevæsen
    Steder
    Advarselsskilt for sprængningsarbejde opsat i et øde område af Esbjerg Havn. Det kunne være fra Sibirien (altså området bag Fiskerihavnen ud mod Fourfeldt)?
  • Portræt af de tre søstre Hildebrandt, ca. 1965
    Personer
    0
    Portræt af de tre søstre Hildebrandt siddende i en sofa. Fra venstre Inger, Anna (f.1957) og Kirsten (f. 1945). Bemærk de to ældste søstres karakteristiske 1960'er-frisurer.
  • Tre søstre Hildebrandt, 1958
    Personer
    0
    Laura og Gunnar Hildebrandts tre døtre: Stående fra venstre Inger og Kirsten (f. 1945) og siddende i barnestolen: Anna Hildebrandt (f. 1957). Alle var med til at arbejde i forældrenes købmandsbutik Havnegade 105 og fra ca. 1961 Havnegade 101, så snart de kunne.
  • Eksteriør af købmand Gunnar Hildebrandts butik, Havnegade 101, ca. 1962
    Handel og samfærdsel i almindelighed
    Erhvervsliv
    Nogle medlemmer af familien Hildebrandt samlet foran købmand Gunnar Hildebrandts forretning, Havnegade 101. Personer er fra venstre kusine Elise, Anna Hildebrandt (f. 1957) samt købmandsparret Laura og Gunnar Hildebrandt. Forretningen var en SPAR-forretning og var nyligt flyttet fra Havnegade 105 til Havnegade 101.
  • Inger Hildebrandt gratuleres med at have vundet en bil, marts 1965
    Personer
    0
    En kok fra Jensens Konserves kom forbi købmand Gunnar Hildebrandts forretningen Havnegade 101 for at gratulere datteren Inger Hildebrandt med at have vundet en bil ved at indsende et låg fra et af Jensen-firmaets produkter. Vinderen var dog ikke gammel nok til bilen, så den fik farmand, som ganske vist ikke havde kørekort. Det måtte han så i gang med at tage som 53-årig. Personerne er fra midt i billedet mod højre: Laura Hildebrandt, Inger Hildebrandt, Anna Hildebrandt (med rottehaler) og købmand Gunnar Hildebrandt. Bemærk i øvrigt butiksvinduet, der er dekoreret med Jensens Konserves.
  • Købmand Gunnar Hildebrandt overrækkes nøglerne til en Hillmann, marts 1965
    Handel og samfærdsel i almindelighed
    Erhvervsliv
    En kok fra Jensen Konserves overrækker købmand Gunnar Hildebrandt, Havnegade 101, nøglerne til en Hillmann, som datteren Inger Hildebrandt (stående midt i billedet med en buket blomster" har vundet ved at indsende låget fra et Jensen Konserves produkt. Inger Hildebrandt var ikke gammel nok til at have kørekort, så faderen fik nøglerne, selv om han som 53-prig ikke havde kørekort. Det fik han så efterfølgende. Damen umiddelbart t.v. for Gunnar Hildebrandt er hans kone, Laura Hildebrandt. Bemærk i øvrigt, at gevinsten leveres på prøvenummerplader, og at vinduesudstillingen er for Jensen Konserves.
  • Højgade 12, ca. 1978
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    Højgade (tidl. Strandgade) 12 mangler, for den er nemlig revet ned. Tilbage står -endnu- huset på hjørnet af Havnegade, fra ca. 1976 Willemoesgade. I venstre side med nøgne spær er det Havnegade 96 og henover det lille nr. 94 troner det nye City-Centrets overbygning. Al denne nedrivning og nybygning skyldes "Det Store Gadegennembrud" 1976 ca.
  • Nedrivning Havnegade 96. ca. 1978
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    I forbindelse med gadegennembrudet fra Strandbygade til Havnegade i 1976 blev City-Centret opført, overbygningen ses i baggrunden. Huset, der er ved at lade livet er Havnegade 96. Havnegade havde på det tidspunkt allerede skiftet navn til Willemoesgade.
  • Slut med Gulf Gas. 1978
    Brændstofindustri og handel i almindelighed
    Erhvervsliv
    Nordisk Gulf Gas på Adgangsvejen ophørte med salg af flaskegas ca. 1977 (sidste år i vejviseren) og i 1978 blev bygningerne revet ned. På stedet havde man i mange år fyldt gas på flasker og distribueret disse rundt i det meste af Vestjylland til bl.a. brugsforeninger, foderstofforeninger, bønder o.lign. Det lugtede altid meget af gas, når man kom forbi.
  • Kristian Østergaard i kamp mod Frem, 27. august 1975
    Personer
    Den 27. august 1975 var man nået til ottendedelsfinalerne i landspokalturneringen. EfB var en tur i Valby for at møde Frem. Kampen endte med en 2-1 sejr til gæsterne. Begge Esbjergs mål blev scoret af Kjeld Holm. På billedet er det dog Kristian Østergaard, der dribler forbi et par københavnere. Også B 47 var med i ottendedelsfinalerne. På Esbjerg Stadion tabte holdet med 4-0 til Frederikshavn.
  • 1. real på Vestre Skole Skole, 1972
    Personer
    0
    1. real på Vestre Skole 1972 fotograferet i skolegården. Det var den sidste realklasse på Vestre Skole, som lukkede med dem i 1974. Skolen var allerede under afvikling på dette tidspunkt – 1.-3. klasse var der ikke længere, og det var en ensporet skole med masser af plads. Klasselærer for realklassen var Niels-Jørgen Svane. Eleverne er stående bagerst fra venstre: Kim skov Jensen, Ulrik Lorenzen, Jan Kristensen, Anna Hildebrandt, Margit Johannesen og Hans Christian Mathiasen. Stående forrest fra venstre: Torben Christensen, Jens Svenningsen, Peter Christensen, Torben Olsen, Jesper Schmidt, Jytte Poulsen, Steen Jensen, Elin Rasmussen, og Birgitte Villadsen.
  • Henning Jensen og Anna Hildebrandt, 1976
    Personer
    0
    Henning Jensen og Anna Hildebrandt (f. 1957).
  • Foto Huset i Sædding, ca. 1975
    Handel og samfærdsel i almindelighed
    Erhvervsliv
    Foto - Huset i Sædding, som var ejet og blev drevet af Nomi og Arne Jensen. Der var tale om en grønmalet træbygning, som blev eksproprieret, da Sædding Centret skulle opføres. Ejerne flyttede forretningen til Tarphagevej 61. Henning, en af Nomi og Arne Jensens sønner giftede sig med Anna Hildebrandt.
  • Strandbygade 16, ca. 1976
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    Ca. 1976: Ejendommen Strandbygade 16 bliver revet ned til fordel for gadegennembrudet ved Havnegade og Strandbygade. Bygningen til venstre for overlevede, og er nu (2017) sidste ejendom i Kongensgade. Men her i 1976 var adressen Strandbygade.
  • Strandbygade 16, ca. 1975
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    Ejendommen Strandbygade 16 bliver revet ned til fordel for gadegennembrudet ved Havnegade og Strandbygade. Fodgængerovergangen er i Skolegade. Hobbyforretningen Bette Nøk ser ud til at have haft hjemme i stuen.
  • Dolphin Elena i Esbjerg, 1978
    Havnevæsen
    Steder
    Fragtskibet Dolphin Elena, der er indregistreret i cypriotiske Limassol, ligger ved kaj i Esbjerg. Skibet besøgt Esbjerg den 11. marts 1978, hvor det lastede stykgods til Lagos i Trafikhavnen. Her ser det dog ud til, at skibet ligger til kaj ved Europakaj.
  • Havengade 45-45a, 1976
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    Måske et af de sidste billeder af Konsul Lauritzens Villa, Havnegade 45-45a, på hjørnet af Kirkegade. Villaen blev opført som privatbolig til grosserer Ditlev Lauritzen i 1894. De sidste år blev villaen benyttet som dommerkontor. Men da det nye domhus i Frodesgade blev taget i brug, blev bygningen overflødig og revet ned.
  • Havengade 45-45a, 1976
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    Måske et af de sidste billeder af Konsul Lauritzens Villa, Havnegade 45-45a, på hjørnet af Kirkegade. Villaen blev opført som privatbolig til grosserer Ditlev Lauritzen i 1894. De sidste år blev villaen benyttet som dommerkontor. Men da det nye domhus i Frodesgade blev taget i brug, blev bygningen overflødig og revet ned.
  • Spangsberghus under opførelse, 1981
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    Fra byggeriet af Spangsberghus på hjørnet af Kongensgade og Stormgade. Navnet stammer fra Hotel Spangsberg, der tidligere lå på grunden. Det store hotelkompleks blev revet ned i efteråret 1980, hvorefter Spangsberghus og Hotel Olympic blev opført. Der var rejsegilde den 28. august 1981.
  • Rejsegilde ved City-centret, 1978
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    Byggeriet af City-Centret går fremad. Her er bygningen set fra Skolegade. Det må være omkring tidspunktet for rejsegildet, da kransene endnu ses på toppen. Selve rejsegildet fandt sted den 29. juni 1978. Selve City-Centret slog dørene op for første gang den 19. oktober 1978.
  • Esbjerg Kommunale Badeanstalt, ca. 1980
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    Facadefoto af Esbjerg Kommunale Badeanstalt kort før nedrivningen. Den kommunale badeanstalt blev opført i 1911 og indviet den 27. november. Badeanstalten lukkede sidste gang den 10. maj 1980. Nedrivningen begyndte i juni 1980, hvorefter der blev oprettet en parkeringsplads på grunden.
  • Eksportstaldene, ca. 1977
    Havnevæsen
    Steder
    Fra Eksportstaldene ved Esbjerg Havn kort før nedrivningen. Kreaturstaldene med det tilhørende eksportmarked bkev oprettet i 1898 ved P. Breinholt. Oprindeligt lå de ved jernbanestationen i Exnersgade, men fra 1912 lå de på pladsen ved Stormgade. Eksportmarkedet lukkede i 1977, hvorefter bygningerne blev revet ned. Kuplen i baggrunden tilhører Hotel Spangsberg, der blev revet ned i 1980.
  • Spangsbjerggade 4, ca. 1977
    Bygninger, fredn., gårde, herregårde, huse og slot
    Steder
    Spangsbjerggade 4 under nedrivning. Ejendommen, der lå på hjørnet af Islandsgade, var ejet af Esbjerg Kommune og indeholdt seks lejligheder. Til venstre anes hjørnet af Vestre Skole, mens bygningerne på højre side blev revet ned kort efter.