Portræt af forfatter Leck Fischer (1904-1956), der skrev stykket "Esbjerg Kalder" i forbindelse med Esbjergs 75 års jubilæum i 1943. Der var tale om et radiospil, der fortalte byen og havnens bevægede historie.

Mandag den 29. marts 1943 var der afslutning på et kokkekursus arrangeret af Esbjerg Husmoderforening. Kurset var udelukkende for drenge og skulle give dem en bedre mulighed for at komme med en fiskekutter. Kurset strakte sig over 20 dag af 3½ time. Oprindeligt var 22 drenge meldt til, men der var kun 12 ved afslutningen. Resten havde allerede fået hyre på kuttere. Der blev til afslutningen lavet flæskesteg med rødkål og med æblekage til dessert. Kurset fandt sted i skolekøkkenet på Stormgade Skole.

Mandag den 29. marts 1943 var der afslutning på et kokkekursus arrangeret af Esbjerg Husmoderforening. Kurset var udelukkende for drenge og skulle give dem en bedre mulighed for at komme med en fiskekutter. Kurset strakte sig over 20 dag af 3½ time. Oprindeligt var 22 drenge meldt til, men der var kun 12 ved afslutningen. Resten havde allerede fået hyre på kuttere. Der blev til afslutningen lavet flæskesteg med rødkål og med æblekage til dessert. Kurset fandt sted i skolekøkkenet på Stormgade Skole.

Danske Kvinders Beredskab i Esbjerg arrangerede i foråret 1943 et instruktionskursus for nye medlemmer. Her er det nogle af deltagerne, lotter, der får deres uddannelse til forplejningskorpset i Esbjerg Kommunes Sygehus' køkken under ledelse af økonoma fru Dam. Det er husmødre, som selv er mestre på madlavningens område, så instruktionen består i at tilberede store portioner.

Danske Kvinders Beredskab i Esbjerg arrangerede i foråret 1943 et instruktionskursus for nye medlemmer. Her er det nogle af deltagerne, lotter, der får deres uddannelse til forplejningskorpset i Esbjerg Kommunes Sygehus' køkken under ledelse af økonoma fru Dam. Det er husmødre, som selv er mestre på madlavningens område, så instruktionen består i at tilberede store portioner.

Danske Kvinders Beredskab i Esbjerg arrangerede i foråret 1943 et instruktionskursus for nye medlemmer. Her er det nogle af deltagerne, lotter, der får deres uddannelse til forplejningskorpset i Esbjerg Kommunes Sygehus' køkken under ledelse af økonoma fru Dam. Det er husmødre, som selv er mestre på madlavningens område, så instruktionen består i at tilberede store portioner.

Torsdag den 4. februar 1943 gik redningsskibet Bjørn fra Esbjerg for at bjerge en damper, der var strandet et stykke oppe ad Vestkysten. På grund af hårdt vejr blev skibet liggende i havn indtil torsdag den 11. februar. Herefter påbegyndte skibet bjergningsarbejdet. På grund af stormvejr gik Bjørn lørdag morgen nord på for at søge ly. Da man ikke havde hørt fra skibet tirsdag den 16. februar regnede man med, at det var forlist. Bjergningsdamperen havde en besætning på syv mand, der alle var hjemmehørende i Esbjerg. Søndag den 18. april 1943 blev besætningen mindet i Vor Frelsers Kirke, da kaptajn Chr. Jespersen blev begravet. Liget af kaptajnen var det eneste, der var drevet i land.

En flok socialdemokrater fra D.S.U. på besøg hos Dagbladet Vestjyden. Pigen yderst til venstre er Asta Nielsen, drengen ved siden af hende i forreste række er Karl Nielsen. Aller yderst til højre står en mand, lige foran ham står Jens Peder Ditlevsen

Indgangen til Kinoteatret ved siden af skobutikken Ørnen.

Mennesker læser de seneste nyheder i vinduerne ved Dagbladet Vestjyden. I baggrunden en tysk hestevogn eller prærievogn.

Mennesker læser de seneste nyheder i vinduerne ved Dagbladet Vestjyden, der havde hjemme i Kongensgade 41. Manden, der står som nummer to fra højre, vandt Ugens Femmer i avisen.

Den lille purk må gerne lege på gaden, men han må under ingen omstændigheder komme ud på kørebanen. Problemet har moderen løst på en snild måde ved at tøjre den lille fyr til nedløbsrøret i en snor, der giver ham frit "tøjrslag" til fortovskanten. Og så har han fået en pude at sidde på, hvis han bliver træt.

Den lille purk må gerne lege på gaden, men han må under ingen omstændigheder komme ud på kørebanen. Problemet har moderen løst på en snild måde ved at tøjre den lille fyr til nedløbsrøret i en snor, der giver ham frit "tøjrslag" til fortovskanten. Og så har han fået en pude at sidde på, hvis han bliver træt. Pigen i baggrunden kigger misundeligt på.

Den lille purk må gerne lege på gaden, men han må under ingen omstændigheder komme ud på kørebanen. Problemet har moderen løst på en snild måde ved at tøjre den lille fyr til nedløbsrøret i en snor, der giver ham frit "tøjrslag" til fortovskanten. Og så har han fået en pude at sidde på, hvis han bliver træt.

Tidligt om morgenen den 7. april 1943 lykkedes det Poul Hansen Vildbæk at flygte fra arresten i Esbjerg. Ved hjælp af et bordben brød han hul i muren og kravlede over den høje mur omkring arrestgården. Poul Hansen Vildbæk var sigtet for at have begået en række cykeltyverier sammen med en kammerat. På grund af pladsmanglen i arresten var han indsat i detentionslokalet i stueetagen. Her betragter arrestbetjent Nielsen interesseret hullet gennem hvilket Poul Hansen Vildbæk forsvandt. Han blev fanget igen tirsdag den 27. april, hvor han deltog i et drikkegilde hos "Røde Emma ", der boede i en beboelsesvogn i Manøgade.

Tidligt om morgenen den 7. april 1943 lykkedes det Poul Hansen Vildbæk at flygte fra arresten i Esbjerg. Ved hjælp af et bordben brød han hul i muren og kravlede over den høje mur omkring arrestgården. Poul Hansen Vildbæk var sigtet for at have begået en række cykeltyverier sammen med en kammerat. På grund af pladsmanglen i arresten var han indsat i detentionslokalet i stueetagen. Her ses hullet gennem hvilket Poul Hansen Vildbæk forsvandt. Han blev fanget igen tirsdag den 27. april, hvor han deltog i et drikkegilde hos "Røde Emma", der boede i en beboelsesvogn i Manøgade.

Torsdag den 1. april 1943 begyndte det nye skoleår ved Esbjerg kommunale Skolevæsen. Oprykningen fandt sted i de forskellige klasser - og de alleryngste skud mødte frem for første gang. Her er det fra Østre Skole.

Torsdag den 1. april 1943 begyndte det nye skoleår ved Esbjerg kommunale Skolevæsen. Oprykningen fandt sted i de forskellige klasser - og de alleryngste skud mødte frem for første gang. Her er det fra Østre Skole, hvor en mor opmuntrer sin dreng, der for første gang sætter sine ben i skolegården.

Torsdag den 1. april 1943 begyndte det nye skoleår ved Esbjerg kommunale Skolevæsen. Oprykningen fandt sted i de forskellige klasser - og de alleryngste skud mødte frem for første gang. Her er det fra Østre Skole, hvor en mor opmuntrer sin dreng, der for første gang sætter sine ben i skolegården.

Torsdag den 1. april 1943 begyndte det nye skoleår ved Esbjerg kommunale Skolevæsen. Oprykningen fandt sted i de forskellige klasser - og de alleryngste skud mødte frem for første gang. Her er det fra Østre Skole.

Torsdag den 1. april 1943 begyndte sessionen på Esbjerg Tekniske Skole. Unge mennesker stod spændte og forventningsfulde og ventede på dommen: Gardist eller CB’er. Sessionen blev ledet af oberstløjtnant E. Brasen, der fortalte, at det var almindeligt at kassere flere unge fra landet end fra byerne. I Varde blev 76 kasseret ud af 272. Det skyldtes ifølge Brasen, at landungdommen fik lov til at begynde på det hårde arbejde alt for tidligt. 270 unge mennesker var udtaget til session. Heraf blev 18 forbigået, en blev afvist og 43 kasserede, hvor de 15 fik påtegningen CB-tjeneste. 91 personer kom i søværnet, mens 60 kom til fodfolksbataljonerne.

Torsdag den 1. april 1943 begyndte sessionen på Esbjerg Tekniske Skole. Unge mennesker stod spændte og forventningsfulde og ventede på dommen: Gardist eller CB’er. Sessionen blev ledet af oberstløjtnant E. Brasen, der fortalte, at det var almindeligt at kassere flere unge fra landet end fra byerne. I Varde blev 76 kasseret ud af 272. Det skyldtes ifølge Brasen, at landungdommen fik lov til at begynde på det hårde arbejde alt for tidligt. 270 unge mennesker var udtaget til session. Heraf blev 18 forbigået, en blev afvist og 43 kasserede, hvor de 15 fik påtegningen CB-tjeneste. 91 personer kom i søværnet, mens 60 kom til fodfolksbataljonerne.

Torsdag den 1. april begyndte sessionen på Esbjerg Tekniske Skole. Unge mennesker stod spændte og forventningsfulde og ventede på dommen: Gardist eller CB’er. Sessionen blev ledet af oberstløjtnant E. Brasen, der fortalte, at det var almindeligt at kassere flere unge fra landet end fra byerne. I Varde blev 76 kasseret ud af 272. Det skyldtes ifølge Brasen, at landungdommen fik lov til at begynde på det hårde arbejde alt for tidligt. 270 unge mennesker var udtaget til session. Heraf blev 18 forbigået, en blev afvist og 43 kasserede, hvor de 15 fik påtegningen CB-tjeneste. 91 personer kom i søværnet, mens 60 kom til fodfolksbataljonerne Her måler læge Jessen Pedersen højden på en af de værnepligtige.

Ingrid Vig Jensen på Centralbiblioteket.