Are you sure you want to delete this item? Are you sure you want to delete these 0 items?

Download

Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists. Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.

Processing...

Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.

Add assets to album

  • Per Dahl og Peter Holst-Beck, august 1991
    Personer
    Det kunstneriske makkerpar Per Dahl og Peter Holst-Beck er her klædt ud til en forestilling. Det er Per Dahl til venstre.
  • Jens Kromann, ca. 1984
    Personer
    Personer
    Portræt af billedkunstner Jens Kromann (1936-2016), der voksede op i Snoghøj ved Lillebælt. Han blev uddannet lærer ved Ribe Seminarium, men arbejdede fra 1976 som kunstmaler på fuld tid.
  • Tipskupon fra D:E:R, juli 1990
    Kultur, fritid og historie
    Tipning og lotteri
    I forbindelse med VM i fodbold i 1990 udsendte TV-kæden D:E:R en VM-avis med en tipskupon. Her skulle man gætte resultaterne af ni kampe ved VM. Det var sværere, end man skulle tro. Der var ingen af de 8.000 deltagere, der ramte ni rigtige. Otte personer havde otte rigtige. De vandt hver et 21 tommers farve-tv fra B&O. Tre Esbjerg-familier var bland de 61, der havde syv rigtige. De vandt et TV på 14 tommer. Turneringens store overraskelse var åbningskampen mellem de forsvarende verdensmestre fra Argentina og Cameroon. Ingen af deltagerne i tippekonkurrencen havde gættet, at Cameroon vandt kampen.
  • Trafikulykke ved Forum, 2. marts 1984
    Natur og teknik
    Transportmidler på landjorden i almindelighed
    Fredag den 2. marts 1984 skete der en glatføreulykke på Hovedvej A 12 ved Forum mellem Varde og Esbjerg. En Simca-bilist skred ud og kørte direkte mod et lastvogntog. Lastbilchaufføren nåede at dreje ned i grøften, hvor han fortsatte 60 meter, inden han atter kom op på vejen og fortsatte ind på en mark. Simcaen blev totalskadet, men bilisten slap uden alvorlige kvæstelser.
  • Fra fødeafdelingen på Sct. Josephs Hospital, ca. 1970
    Hospitalsvæsen
    Social og sundhed
    Fødeafdelingens showroom på Sct. Josephs Hospital, Nørregade 63, Esbjerg. Man har her fået installeret en samtalerude, så bedstemødre og andre familiemedlemmer kan få se og måske høre det sidste ny skud på stamtræet. Vidunderet blev på høflig forespørgsel hentet og fremvist af en af Sct. Joseph Søstrene, de sygeplejeuddannede nonner, der opførte hospitalet i 1903/1904 og siden drev det frem til 1979. Børn under 18 år havde ingen adgang til fødeafdelingen endnu.
  • Sønderportsgade 11, Ribe
    Turisme
    Forlystelser og fritid
    Bydele og forstæder
    Torve og pladser, parker, fælleder og kirkegårde
    Erhvervsliv
    Kultur, fritid og historie
    Steder
    Mindetavle for Ambrosius Stub: Her laa Jens Sadelmagers Hus, hvor Digteren Ambrosius Stub boede som skoleholder 1754.
  • Civilingeniør Robert Thomsen fortæller om jernudvinding, december 1963
    Personer
    0
    Herren midt i billedet er civilingeniør Robert Thomsen (1928-1995), som var ansat på Varde Stålværk. Desuden var han eksperimentarkæolog og den første, som fandt ud af jernalderens jernfremstillingsproces i et nært samarbejde med arkæolog Olfert Voss, Nationalmuseet. Sidstnævntes speciale var jernalderen og her især jernfremstillingen. Rester af de første jernalderovne fandt han i Gasse i Skærbæk i Sønderjylland. Senere undersøgte han mange pladser med rester af jernudsmeltningsovne på marker ned til enge med myremalm. Især fandt han enorme mængder i Snorup i Tistrup Sogn. På en enkelt mark fandt han 5.000 ovne med slaggeblokke. De lå i lige rækker med en afstand på ca. ½-1 m. Da de lignede hinanden og ikke gav nyt ved udgravning, allierede han sig med kvindelige russere med speciale i søgning med magnemeter. Derefter undersøgte han kun de specielle magnetmarkeringer. Der blev undersøgt store pladser rundt i Tistrup, Hodde, Thorstrup m.fl. sogne. Fundene omfattede jernrester og slaggeblokke, benævnt luber. Disse luber var ca. 3/4 meter i diameter og kan ses i mængder i kirkegårdsdiget om Tistrup Kirkegård, men også i Thorstrup og Hodde kirkediger. Vestjylland var fattig på store sten, så disse luber blev brugt. Tistrup er det dige i Danmark med flest luber. Sammen med Olfert Voss skabte Robert Thomsen en lerovn, hul og rund. godt 1 meter høj. Den stod over et ca. 40 cm. hul i jordoverfladen med et cirkulært hulrum under på ca. ½ meter. I hullet blev anbragt en prop af strå. Ovnen blev fyldt op med et lag trækul, så et lag myremalm, trækul, myremalm til ovnens top. Ved jordlinjen var der et lufthul ind i ovnen. Ovnen blev antændt og brændte i godt et døgns tid. På ovnen var der elektriske temperaturmålere placeret i forskellig højder. Når temperaturen nåede o. 1500 grader, blev der udskilt jern og slagger – de sidstnævnte løber ned gennem hullet til jordhulen. Billedet er taget ved det offentlige forsøg med udvinding af jern fra myremalm, som fandt sted bag Varde Stålværk i december 1963 i overværelse af bl.a. Danmarks Radio. På billedet med diverse prøver og fotos peger Robert Thomsen i midten på en myremalmsslaggeklump. De to øvrige herrer på billedet kendes ikke – herren t.h. er måske en producer fra Danmarks Radio. Om Robert Thomsen, se: Henriette Lyngstrøm. En meget mærkelig mand. 2015 samt Olfert Voss – 1926 til 2014 – Forening af Fagarkæologer.