Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists.Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.
Processing...
Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.
Der er pyntet til jul. Et karakteristik snelandskab på en radioator med vat som sne, nisser af piberensere og en traditionel dansk landsbykirke. Et spejl udgør det sikkert for en tilfrossen sø. Og for at sikre stemningen - og brandfaren - indgår der også stearinlys i pyntningen.
Julemand med barnevogn deler æbler ud til børnene ved juletræet på Torvet. På billedet ses bl.a. Irene Antonie Jensen, til højre med tørklæde og briller og hendes søn Jan, til venstre med islændersweater.
Julemanden skulle være Ole Kloster.
Tyske besættelsesstyrker på vej hjem fra Esbjerg efter kapitulationen i maj 1945. De vandrer langs Grådybet med retning fra Gl. Vardevej mod Stormgade. Huset, der ses til venstre, er Skovkanten 1. Treenighedskirken blev senere opført på det tomme areal midt i billedet.
Niels Peter Svendsen vandt en rejse til Japan i en konkurrence udskrevet af det japanske udenrigsministerium. Konkurrencen gjaldt hele EF-området. Til dagligt underviser Niels Peters Svendsen i tysk ved Hjerting Skole.
Besøgende kigger ind ad vinduerne ved sygehusets epidemiafdeling for skarlagensfeber. Nr. to fra venstre er Helene Harder, bagved hende ses Anders Harder Mikkelsen. Deres otte år gamle datter, Dorit, var indlagt i august-september 1943. Drengen er Svend Elkjær Jepsen.
Ulrik Le Fevre reducerer til 1-2 i landskampen mod Portugal, der blev spillet på Esbjerg Idrætspark 21. juni 1966. Kampen endte med 3-1 til Portugal, hvilket var et godt resultat for Danmark, da Portugal var blandt favoritterne til årets vm i England. I baggrunden jubler Tom Søndergaard.
Den danske landsholdsanfører Jens Jørgen Hansen udveksler vimpler med den portugisiske anfører Germano ved landskampen i Esbjerg den 21. juni 1966. Jens Jørgen Hansen, der til dagligt spillede i EfB, spillede sin landskamp nummer 50 mod portugiserne.
Plakat for landskampen mellem Danmark og Portugal, der blev spillet på Esbjerg Idrætspark den 21. juni 1966. Kampen endte med en sejr til gæsterne fra Portugal på 1-3.
EfBs divisionshold spiller fodboldkamp på Esbjerg Idrætsparks fodboldbane. Ifølge fotografens oplysninger, så er datoen den 8. september 1963. Denne dag tog EfB mod Køge. Hjemmeholdet holdet vandt den målrige kamp med 6-5. 9.400 tilskuere overværede begivenheden.
Den 13. november 1944 var en sort dag i Esbjergs historie. Ikke mindre end fire bombeeksplosioner og to clearingmord fandt sted denne dag. Bombeattentaterne var rettet mod følgende tre ejendomme. Kongensgade 38, hvor der var to butikker i stueetagen, og hvor Esbjerg Bladet havde kontorer på første sal, og FlensborgLager på hjørnet af Kongensgade og Torvet samt manufakturhandler Th. Vestergaards forretning på hjørnet af Kongensgade og Kirkegade. Hos sidstnævnte udbrød der brand, der lagde hele bygningen i ruiner. Læge Poul Carstensen blev skudt ned ved sin garage ved 23 tiden om aftenen og døde næste dags morgen af sine sår. Redaktør L.V. Jensen, Esbjerg Bladet, blev skudt ved sin bopæl samme aften og døde den 16. november. Mordene udløste desperate protesthandlinger, en ny altomfattende folkestrejke, der fra tysk side besvaredes med udgangsforbud, lukning for vand, gas og elektricitet og terrorhandlingen, som fra frihedskæmpernes side blev besvaret med natlige sabotageaktioner.